1
VEDTÆGTER
FOR
GRUNDEJERFORENINGEN
RÅBYLILLE STRAND
Ændret den 29 juni 2009
2
Navn, hjemsted og formål:
§ 1.
Foreningens navn er ”Grundejerforeningen Råbylille Strand”, dens hjemsted
er beliggende på Møn i Vordingborg Kommune.
§ 2.
Foreningens formål er at varetage grundejernes fællesinteresser, i
overensstemmelser hermed har foreningen særlig til opgave, at:
a. varetage grundejernes interesser og eventuelle fælles forpligtigelser,
herunder eventuel betaling af bidrag til vej og stivedligeholdelse,
vejbelysning, renholdelse af veje og stier, i øvrigt enhver form
for bidrag i det omfang sådanne bidrag og afgifter måtte kunne opkræves
hos grundejerforeningen på medlemmernes vegne, og særligt sådanne
krav, der måtte blive fremsat vedr. kystsikring og forpligtelser i henhold til
digeloven.
Afgifter, hvis størrelse alene er afhængig af de enkelte medlemmers
forbrug og ønsker, kan ikke opkræves gennem grundejerforeningen.
b. varetage grundejernes interesser og forpligtigelser vedrørende
øvrige fælles etableringer og disses vedligeholdelse udover det
under punkt a. nævnte.
c. følge udviklingen i de tilgrænsende områder og om muligt at gøre
foreningens eventuelle ønsker og indflydelse gældende.
d. varetage grundejernes fælles interesser overfor lovgivningsmagten,
statens organer og kommunale myndigheder.
e. i det hele at varetage de opgaver som følger af fællesskabet eller
måtte blive pålagt af en generalforsamling.
3
II
Medlemmerne.
§ 3.
Som medlem skal optages enhver grundejer og ægtefælle /samlever
indenfor kommune-planens sommerhusområde S1 ved Råbylille strand
og kan tilbydes grundejere mellem dette område og Hjelm bugt.
a. Foreningen er dog berettiget til først at optage grundejere fra et
samlet udstykningsområde som medlemmer , når området er fuldt
byggemodent med vej, vand og kloak.
b. Kontingentet betales forud og fastsættes på den ordinære generalforsamling
for et år ad gangen ved simpel stemmeflertal.
Kontingentet opkræves efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.
c. Kontingentet fastsættes ensartet for alle ejendomme uanset størrelse og
beliggenhed, der betales kontingent for hver selvstændig
vurderet ejendom.
d. Generalforsamlingen kan træffe særlig bestemmelse for bidrag til
vej, kloak og lignende.
§ 4.
a. For grundejerforeningens forpligtigelser hæfter foreningens medlemmer i
almindelighed indbyrdes for hver sin del overfor grundejerforeningen,
således at foreningens kreditorer ikke kan rette krav mod de enkelte
medlemmer.
Dog hæfter de enkelte medlemmer solidarisk for sådanne forpligtelser,
som foreningen måtte have påtaget sig i overensstemmelse med
foreningens formål.
Foreningens midler anbringes i henhold til § 20.
4
b. I tilfælde af ejerskifte er et medlem pligtig til at forlange, at køberen
indtræder i foreningen og overtager den tidligere ejers rettigheder og
forpligtigelser overfor foreningen.
Den til enhver tid værende ejer hæfter for alle ejendommens forpligtelser
overfor foreningen.
Refusionsopgørelse mellem sælger og køber er foreningen
uvedkommende.
c. Ved salg af sin ejendom kan et medlem ikke gøre krav på udbetaling af
nogen del af foreningens formue, lige så lidt som andele i denne formue
kan gøres til genstand for særskilt overdragelse eller nogen form for
særskilt retsforfølgning.
III
Generalforsamling.
§ 5.
Generalforsamlingen har indenfor de i vedtægterne fastsatte bestemmelser
den øverste myndighed i foreningens anliggender.
§ 6.
Den ordinære generalforsamling afholdes en gang årligt inden ud-gangen af
maj måned og indvarsles mindst 14. dage forud ved skriftlig meddelelse og
ved bekendtgørelse i et eller flere dagblade eller ugeaviser efter
bestyrelsens skøn.
Indkaldelsen skal indeholde dagsorden og med angivelse af, hvad der
ønskes behandlet. Den skriftlige indkaldelse vedlægges det reviderede
regnskab.
5
§ 7.
Sager som af medlemmer ønskes forelagt den ordinære generalforsamling,
må med skriftlig begrundelse være tilstillet formanden inden 1. marts.
§ 8.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter bestyrelsens beslutning,
eller når mindst 2/5 af foreningens medlemmer til foreningens formand
fremsætter skriftlig begæring derom, begæringen skal indeholde angivelse
af, hvad der på generalforsamlingen ønskes behandlet, samt hvilke forslag
der ønskes sat under afstemning.
Bestyrelsen skal inden 14 dage efter begæringens modtagelse indkalde til
generalforsamling med 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden.
§ 9.
Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal indeholde følgende:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsen aflægger beretning om foreningens virksomhed i det
forløbne år.
3. Det reviderede årsregnskab forelægges til godkendelse.
4. Behandling af rettidig indkomne forslag fra medlemmer.
5. Fastsættelse af bestyrelsens honorar.
6. Vedtagelse af budget og fastsættelse af kontingent for det
kommende år.
7. Valg af bestyrelse jf. § 14.
8. Valg af 2. bestyrelsessuppleanter jf. § 15.
9. Valg af revisor og evt. revisorsuppleant.
10. Eventuelt, herunder bestyrelsens evt. fremtidsorientering, ideer
og visioner.
6
§ 10.
Generalforsamlingens afstemninger foretages som regel ved håndsoprækning.
Skriftlig afstemning kan forlanges af dirigenten, bestyrelsen eller af mindst
15% af de tilstedeværende medlemmer.
§ 11.
På generalforsamlingen har medlemmerne én stemme pr. grund for hvilken
der er betalt grundejerforeningskontingent, medlemmer der ejer mere end 5
grunde har kun 5 stemmer.
Stemmeret kan dog udøves med skriftlig fuldmagt, ved fuldmagt kan der kun
udøves stemmeret for 5 andre grundejere udover stemmeretten vedrørende
egne ejendomme.
§ 12.
På generalforsamlingen afgøres de forelagte sager ved simpel
stemmeflertal, dog med følgende begrænsninger:
a. Ændringer af vedtægterne eller tilføjelser til disse.
b. Forslag vedrørende større fælles etableringer.
c. Tilslutning til anden forening.
d. Ophævelse af foreningen.
I de under a – d nævnte tilfælde kræves, at mindst 2/3 af medlemmerne er til
stede, og at beslutningen træffes med mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
Er beslutninger vedtaget med et sådant flertal, uden at 2/3 af medlemmerne
er til stede, indkaldes med 8 dages varsel en ny generalforsamling, på
hvilken den først tagne beslutning endeligt kan vedtages med 2/3 af de
afgivne stemmer uden hensyn til antallet af de fremmødte medlemmer.
7
§ 13.
Efter generalforsamlingen udarbejdes et generalforsamlingsreferat,
der underskrives af dirigenten og de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer
(såvel de afgående som de nyvalgte) og danner bevis for
det på generalforsamlingen passerede.
IV
Bestyrelsen.
§ 14.
Foreningens bestyrelse kan kun vælges blandt grundejerforenings
medlemmer og ved betaling af fuldt kontingent. Bestyrelsen består af 5.
medlemmer som vælges for 2. år ad gangen. På lige årstal vælges 3.
medlemmer, på ulige årstal 2. medlemmer. Genvalg kan finde sted.
§ 15.
Suppleanter vælges for 1. år ad gangen, ved en suppleants indtrædelse i
bestyrelsen gælder det for resten af det udtrædende bestyrelsesmedlems
valgperiode.
§ 16.
Bestyrelsen konstituerer sig selv, dog skal formanden vælges blandt de
generalforsamlingsvalgte medlemmer.
8
§ 17.
Bestyrelsen forestår den daglige ledelse af foreningen og kan med bindende
virkning for samtlige medlemmer foretage enhver for op-fyldelse af
grundejerforeningens formål nødvendige dispositioner, herunder:
a. Træffe aftale med kommunen eller privat firma om vedlige –
og renholdelse af veje, stier m. v.
b. Tegne de for foreningen nødvendige forsikringer.
§ 18.
Afgørelser i bestyrelsen træffes ved simpelt flertal, ved stemmelighed er
formandens stemme afgørende.
Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
§ 19.
Foreningen tegnes af 3. medlemmer af bestyrelsen, hvoraf en skal være
formand eller næstformand. Ved køb, afhændelse eller pantsætning af fast
ejendom, som kun kan ske ifølge generalforsamlingsbeslutning, tegnes
foreningen af den samlede bestyrelse.
Regnskab og revision.
§ 20.
Foreningens penge indsættes på en for foreningen oprettet konto i bank
eller sparekasse.
Formanden eller næstformanden attesterer alle bilag.
9
§ 21.
Regnskabsåret er fra 1/1 – 31/12. Til at revidere foreningens regnskab
vælges på hvert års ordinære generalforsamling en revisor (§ 9 punkt 9).
Regnskabet forelægges for bestyrelsen til endelig vedtagelse så betids, at
det med bestyrelsens og revisorens påtegning kan fremsendes til
medlemmerne sammen med meddelelsen om ordinær generalforsamling
(§ 6).
Nærværende vedtægter er vedtaget på stiftende generalforsamling den 13. september 1964, og ændret på
ekstraordinære generalforsamlinger den 24. juli 1971, den 17. august 1980 og den 13. april 2002, samt
den 11. juli 2009.
Svend Johansen Hans Peter Rasmussen Jan Hestehave
Hans Peter Jensen Yvonne Hansen
10
Diverse bestemmelser for grundejerforeningens område
Opstilling eller opbevaring af indregistrerede campingvogne (transportable)
på grunden kan kun tillades i maksimalt 6. uger årligt.
Opstilling eller opbevaring af ikke indregistrerede campingvogne, skurvogne
eller lignende, er ikke tilladt selv for en kortere periode.
Beskæring af hegn mod skel og veje skal udføres mindst 1. gang årligt.
Græsarealer på såvel bebyggede som ubebyggede grunde skal ved slåning
holdes nede på maksimalt 20 cm. højde.
Såfremt der af grundejere i foreningen udføres arbejder, eller bestilles
materialer eller lignende, hvor tung trafik er nødvendig og hvorved veje og
rabatter ødelægges, er de pågældende grundejere alene ansvarlig for
retablering. |